Skrevet d. 8/12-20
Mange forbinder det med at dyrke fitness som værende noget man absolut skal gøre i et fitnesscenter.
Af samme årsag er der desværre også rigtig mange mennesker, som faktisk decideret afholder sig for at dyrke fitness.
Det kan skyldes flere årsager såsom øget tidsforbrug i en allerede stresset/tidspresset hverdag, månedlig udgift til medlemskab, vil ikke se dum/uvidende ud foran en masse andre mennesker samt mange flere årsager.
Men hvad nu hvis man faktisk slet ikke behøvede at være i et fitnesscenter, for at få en effektiv træning?
Hvad nu hvis du egentlig mere eller mindre kan træne hvor end du vil – lyder det tiltalende?
Vi har igennem flere år nu, været meget interesserede i at vise en tilgang til træning, som ikke er forbundet med træning i et center.
Det er klart, at Coronaen har hjulpet gevaldigt på i den proces, da mange mennesker helt automatisk har været nødt til, og for den sags skyld også positivt indstillet på, at tænke anderledes end førhen.
Siden marts 2020, har ca. 95% af vores klienter trænet udenfor et fitnesscenter.
Enten har de trænet hjemme, udendørs, på arbejdet eller noget helt fjerde.
Vi tør derfor godt efterhånden sige, at vi har helt godt tag i at hjælpe folk med at få lavet træning udenfor fitnesscentret.
For os er det vigtigt at vores klienter altid laver en træning, som de har lyst til at lave igen og igen.
Det gør vi bl.a. ved at bruge vores motto, som er: træningen skal være sjov, motiverende og effektiv.
Vi lavede faktisk en lille meningsmåling på vores Facebook side i foråret.
Vi spurgte vores følgere om hvad deres holdning var til hvor de kunne tænkte sig at dyrke fitness henne.
82% svarede, at de gerne ville dyrke fitness udenfor et fitnesscenter.
18% svarede, at de kun ville dyrke fitness inde i et fitnesscenter.
Det viser os, at den danske befolkning efterhånden er mere og mere modtagelig overfor at tænke i andre fitnessløsninger end blot et center.
Vores klienter kommer netop til os, fordi vi tilbyder træning udenfor et center.
Derudover ser de en rigtig stor gevinst i at vi hjælper dem med at få struktureret en hverdag, som fremadrettet heller ikke indebærer et center.
Det er super værdifuldt for os at hjælpe vores klienter videre – ikke kun på den korte bane, men også noget de helt bestemt kan bruge på den lange bane.