MØD JENS ROSENKRANTZ

Jeg hedder Jens Rosenkrantz og er 30 år. Jeg er uddannet EHFA certificeret fitnessinstruktør og personlig træner.

Jeg er grundlægger af Personlig Træner – Jens Rosenkrantz, som jeg startede i januar 2016.

Jeg vil gerne dele en historie fra mit liv med dig.
Min vej ind i fitnessbranchen startede da jeg som 18-årig begyndte at styrketræne. Jeg havde ingen viden, men en flok venner som jeg trofast trænede med 3 gange om ugen. Lad mig være det sagt med det samme, vi vidste vist ikke ret meget om det der med at styrketræne.

 

Jens Rosenkrantz

Jeg fandt ret hurtigt ud af, at styrketræning faktisk gjorde noget godt for mig. Jeg har altid haft et dårligt selvværd og ikke følt mig god nok. Jeg fandt ud af, at når jeg trænede så blev jeg pludselig mig selv – jeg blev glad.

Jeg brugte styrketræning til at give mig selv et større selvværd og mere tro på mig selv. Når man ikke har styrketrænet før, kan man opleve, at man på relativt kort tid bliver meget stærkere og måske også fylder mere i landskabet. Det skete også for mig. Jeg fik pludselig komplimenter, som jeg aldrig havde fået før. Folk, både bekendte og ubekendte, ville røre ved mig. Jeg blev, meget overraskende for mig, spurgt til råds og vedledning om kost og motion. Jeg kunne jo pludselig hjælpe folk.

Hvis jeg på den ene eller anden måde åbenbart hjælper andre, med selv at få et bedre selvværd og tro på sig selv – så er jeg ikke ét sekund i tvivl om, at jeg skal være personlig træner.

Sidenhen blev jeg daglig leder af op til 5 forskellige fitnesscentre på samme tid samtidig med, at jeg arbejdede på fuld tid som personlig træner.

I januar 2019 tog jeg en meget vigtig beslutning. Jeg fjernede det økonomiske sikkerhedsnet under mig, og valgte at indleje mig i CCS Træningscenter i Skibhuskvarteret i Odense. Uden nogle klienter eller økonomisk sikkerhed. Jeg startede fra bunden.

I april, 3 måneder senere, stod jeg foran en ny beslutning. Jeg var blevet fyldt booket op, og havde ikke mulighed for at tage flere forløb ind. Ville jeg acceptere at skulle være nødt til at sige nej til at hjælpe andre mennesker. Den tanke kunne jeg simpelthen ikke forlige mig med. Derfor tilknyttede jeg 2 personlige trænere, som kunne arbejde ud fra samme tankegang som mig selv, til at stå for træning af mine fremtidige klienter.

Måske kan du på den ene eller anden måde genkende dig selv i min historie?
Eller, måske er der noget i historien, som du selv ønsker at opleve?
Styrketræning er utrolig mange forskellige ting og giver en masse forskellige stimuli i den ene eller anden grad til os.

Under alle omstændigheder, så blev styrketræning min vej til øget selvværd og større tro på mig selv.
Jeg kan slet ikke forestille mig at leve uden styrketræning længere.

Vores omtale

Jens er en meget behagelig person, som på en god måde, kan presse en til at yde mere end man selv troede man kunne.

Christina May Jørgensen

Jeg har været månedens portræt og trænet med Andreas. Det har været hårdt, udfordrende og sjovt. Andreas er meget dygtig og behagelig at træne med. Jeg kan kun give mine bedste anbefalinger. Så hvis du vil i form, så hop med på vognen her.

Lone Ravn Hansen

Gruppefoto af klienter